Testosteron-tv: “Livsfarlig fangst” til Nis Bank-Mikkelsens stemme

deadliest_catch_972

De unge mødre, singlerne og politiet – rækken af almindelige mennesker, som får kendis-status ved at medvirke i realitydokumentar-serier fortsætter. Den inkluderer nu også fiskerne fra realitydokumentar-serien Livsfarlig fangst (Deadliest Catch), som jeg mere eller mindre frivilligt er blevet udsat for som resultat af familiens diplomatiske løsninger vedrørende kampen om fjernbetjeningen. Og som altid, når tv keder mig og samværet med familien trods alt er vigtigere, begynder jeg at lytte til programmernes lydside.

Livsfarlig fangst kører på Discovery Channel på sjette sæson. Den sendes i 150 lande i forskellige tilpassede versioneringer, og første sæson udkom på dvd i 2010. Serien følger krabbefiskere i Beringshavet ved Alaska og foregår på havet, hvor kaptajnerne og deres crew sætter livet på spil i under ekstremt hårde arbejdsvilkår (i storm, 20 graders frost, 10 meter høje bølger og flere dage i træk uden søvn) for at tjene gode penge. Det er til tider testosteron-tv i højeste gear, hvor rigtige mænd kæmper mod naturen, men størstedelen af tiden sker der ikke så meget, og den lydlige iscenesættelse kæmper for at pumpe så meget indhold og dramatik som muligt ud af et utæt rør, et overfladisk sår eller en vejrudsigt. Det meste af handlingen er bygget op omkring de tejner, fiskerne kaster ud i havet og ikke mindst spændingen ved at se, hvor fyldte de er af krabber, når de hales ind igen. Et andet spændingsmoment er deres konstante kamp mod tiden – enten fordi de har en deadline med konservesproducenten, der skal overholdes, eller fordi der er dårligt vejr på vej. Men en del af det narrative drive består også af personlige og sociale forhold mændene imellem, hvor broderskab, far-søn-forhold sammen med en generel omsorg for hinanden bliver emotionelt forstærket via en musikalsk iscenesættelse.

dc2

dc4

Få et indtryk af serien her:

http://www.youtube.com/watch?v=sIW5XtZJBP4

eller her:

http://www.youtube.com/watch?v=l_8hOai9hGQ

Seriens succes har været tiltagende over de sidste år, og brød for alvor igennem i Danmark sidste år, hvor fiskerne blev udråbt til ”kendisfiskere” (http://ekstrabladet.tv/flash/article1382025.ece) og ”havets nye rockstjerner” (http://www.bt.dk/udland/krabbekaptajnerne-er-havets-nye-rockstjerner). Der findes adskillige fansider og debatfora på nettet og efter sigende er i følge Gallup 650.000 danskere på fornavn med den norske kaptajn Sig Hansen (bare det, at Gallup har brugt tid og ressourcer på dette spørgsmål, er i sig selv interessant). Sig er seriens tough guy og ham med den største båd, Northwestern. Den mest omtalte er imidlertid kaptajnen på Cornelia Marie, Phil Harris, der har opnået heltestatus efter sin død i sidste sæson. F.eks. mindes han på websitet mortorcykelgalleri.dk. Alle opgørelser over seertal viser, at det primært er kvinder, der ser livsstils- og realitydokumentarer, men det er tilsyneladende lykkedes for Discovery Channel af lave en reality-dokumentar-serie, der optager mænd.

dc3

Lydsiden

Livsfarlig fangst blev i 2007 nomineret til en Emmy for ”Outstanding Sound Mixing For Nonfiction Programming”, og det er også tydeligt, at der er arbejdet igennem med den lydlige iscenesættelse, der overordnet består af fire lag: Titelmusik, episodetema, underlæsningsmusik og en fortællerstemme i voice-over.

Afsnittene indledes med titelmusik, der slår stemningen og målgruppen an. Temaet skifter fra sæson til sæson og fra land til land, men stilen er den samme: guitardomineret AOR-rock. Der er tale om rigtig truckermusik til havets truckere, f.eks. har Bon Jovi’s ”Wanted Dead or Alive” været anvendt. Ud over titelnummeret anvendes der også sange, der er udvalgt, indholdsmæssigt tilpasset og nogle gange direkte komponeret til den enkelte episode – her har sange med f.eks. Vienna Teng og Johnny Cash været brugt. Denne musik ligger i lydbilledets midterleje – ikke så langt fremme som titelmusikken og ikke så tilbagetrukket som underlægningsmusikken, men akkompagnerende handlinger og stemninger.

Længst tilbage i lydbilledet ligger underlægningsmusikken, der umærkeligt blander sig med seriens reallyde af mortorstøj, vindens og bølgernes susen, skramlen med tejnernes og wirernes hvinen på kranen. Musikken er symfonisk og er produceret af Amygdala Music, som er en musikproduktionsgruppe ledet af Leslie Beers gift med produceren bag serien, Thom Beers. Sammen med reallydene skaber musikken filmens grundtone, der bedst kan karakteriseres som en dyb bevægelig rumlen, hvor musikkens puls og dynamik til sider træder frem og fastholder spændingen, bedst som vi er ved at slippe den.

I forbindelse med lydsiden bør også nævnes de beep-lyde, som, sammen med en visuel sløring af munden hos den der taler, er med til at censurere grimt sprog. Denne lyd bliver anvendt så ofte, at det til tider kan være svært at følge med i, hvad det egentlig er, der tales om.

Det mest overraskende ved seriens lydside i den danske version er (for mig) imidlertid Nis Bank-Mikkelsens dybe fortællerstemme, der i voice-over blødt og roligt leder os igennem serien, og ligesom musikken er med til at fastholde og skabe fornyet opmærksomhed. Når han åbner munden er alt godt og sandt og rart. Hans stemme er vel blevet indbegrebet af seriøs, kultiveret og autoritativ oplæsning. Det er netop det, som radio- og nu tv-satireprogrammerne Rytteriet parodierer f.eks. med hans deltagelse i indslagene om bogmagasinet Pegasus med Bodil Jørgensen i rollen som værtinde. Her sidder Nis Bank- Mikkelsen nøgen i en stor lænestol og læser digte som ”Når Vagn vasker vogn” og ”Når Henning handler hest” akkompagneret af blød pseudo-Jan Johansson-jazz i baggrunden. Denne selvironiske brug af den ikoniske stemme kan ikke undgå at påvirke min oplevelse af Livsfarlig Fangst. Intet tyder på, at serien ikke skal tages alvorligt, men med lyden af Æslet fra Peter Plys, radioromaner, Det gamle Testamente og ikke mindst oplæseren fra Pegasus klingende i baghovedet opstår en absurd og underholdende oplevelse af en iscenesat selvhøjtidelighed. Så selvom man ikke tilhører målgruppen, kan man godt blive underholdt af at lytte til Livsfarlig Fangst.

Nis Bank-Mikkelsen som oplæser i Rytteriets bogmagasin Pegasus. Her sammen med Bodil Jørgensen som Magasinets værtinde.

Nis Bank-Mikkelsen som oplæser i Rytteriets bogmagasin Pegasus. Her sammen med Bodil Jørgensen som magasinets værtinde.

Lyt til nogle af Nis Bank-Mikkelsens oplæsninger i Pegasus: http://www.youtube.com/watch?v=q8q9dE_Y5pc

2 kommentarer

  • By Ansa Lønstrup, 26. februar 2011 @ 19:35

    Vi er fortrolige med brugen af en stor,dyb og sonor mandig voice-over stemme fra utallige stereotype mainstream-medietekster – og de virker, selvom de somme tider kan slå ufrivilligt over i komik eller give associationet til en intenderet komik, som det er tilfældet her. Gennem mange år var Thomas Winding Danmarks Mr. Voice som vi hørte iær i Danmarks Radio, men også i tegnefilm, og det var ham vi alle tænkte på, når der blev spurgt til en fantastisk og forførende mandestemme: en som vil os noget, som fylder os ud, går ind i kroppen på os, sænker vores parader og trækker os ind i det fiktive univers som den netop vil have os ind i og som vi lader os synke ind i. Som overdrevet stereotyp kender vi især stemmetypen i den særligt tetosterone variant fra amerikanske tv-programmer, hvor det potente stemmeudtryk undertiden kan overdøve det reelt forførende. Sådan virker den engelsksprogede voiceover også her i Deadliest Catch. I mine danske ører og danske krop mærker jeg kun den overlagte hensigt og bliver forstemt.Med Nis Bank Mikkelsen kunne det være blevet samme effekt – men fordi vi er fortrolige med hans stemme og kan identificere den som “Nis Bank Mikkelsen” kendt fra utallige tegnefilm, tv-dokumentarer og nu også Rytteriet går det store reservoir af “interteksualitet” og genkendelse i gang og giver ganske oplagt komikken en helt ekstra lydlig stemmetand. Men tag ikke fejl af Nis Bank Mikkelsens overtagelse af rollen som Mr. Voice i Rytteriet: han mener det seriøst når han vil forføre os med stemmen iført nøgenhed og ravkæde, så derfor er det heller ikke “pseudo-Jan Johansson-Jazz” vi hører i baggrunden af “Når Søren Spiser Sovs”. Det er skam den ægte vare: “Visa från Utanmyra”, starten af første skæring på Jan Johanssons Jazz på Svenska – i loop.
    Og er det Marilyn Monroe som var den amerianske østrogene Miss Voice og er Bodil Jørgensen vores egen Miss Voice? Lyt også til Thomas Windings stemme på http://www.youtube.com/watch?v=Uou7r-MkKpM&feature=related
    og Marilyn Monroes “wet voice” på
    http://www.youtube.com/watch?v=ha3Pyt4wsGA

  • By Iben Have, 28. februar 2011 @ 08:40

    Tak for kommentarerne til mit indlæg.
    Begrebet “pseudo-Jan Johansson-jazz” refererer til at der spilles noget der ligner “Visa från Utanmyra” uden at være det helt. Det høres f.eks. i “Når Karsten griller kød” her
    http://www.youtube.com/watch?v=XoReqU7z7ww
    Men jeg har undersøgt sagen nærmere, og du har ret i at nummeret også spilles i Jan Johanssons udgave – faktisk gælder det langt de fleste indslag fra Pegasus, men det var den ”skæve” udgave, der havde sat sig bedst fast i mine ører.


Skriv en kommentar


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack

Links til dette indlæg:

Powered by WordPress | Blogdesign af Christian Brink