Testosteron-tv: “Livsfarlig fangst” til Nis Bank-Mikkelsens stemme

deadliest_catch_972

De unge mødre, singlerne og politiet – rækken af almindelige mennesker, som får kendis-status ved at medvirke i realitydokumentar-serier fortsætter. Den inkluderer nu også fiskerne fra realitydokumentar-serien Livsfarlig fangst (Deadliest Catch), som jeg mere eller mindre frivilligt er blevet udsat for som resultat af familiens diplomatiske løsninger vedrørende kampen om fjernbetjeningen. Og som altid, når tv keder mig og samværet med familien trods alt er vigtigere, begynder jeg at lytte til programmernes lydside.

Livsfarlig fangst kører på Discovery Channel på sjette sæson. Den sendes i 150 lande i forskellige tilpassede versioneringer, og første sæson udkom på dvd i 2010. Serien følger krabbefiskere i Beringshavet ved Alaska og foregår på havet, hvor kaptajnerne og deres crew sætter livet på spil i under ekstremt hårde arbejdsvilkår (i storm, 20 graders frost, 10 meter høje bølger og flere dage i træk uden søvn) for at tjene gode penge. Det er til tider testosteron-tv i højeste gear, hvor rigtige mænd kæmper mod naturen, men størstedelen af tiden sker der ikke så meget, og den lydlige iscenesættelse kæmper for at pumpe så meget indhold og dramatik som muligt ud af et utæt rør, et overfladisk sår eller en vejrudsigt. Det meste af handlingen er bygget op omkring de tejner, fiskerne kaster ud i havet og ikke mindst spændingen ved at se, hvor fyldte de er af krabber, når de hales ind igen. Et andet spændingsmoment er deres konstante kamp mod tiden – enten fordi de har en deadline med konservesproducenten, der skal overholdes, eller fordi der er dårligt vejr på vej. Men en del af det narrative drive består også af personlige og sociale forhold mændene imellem, hvor broderskab, far-søn-forhold sammen med en generel omsorg for hinanden bliver emotionelt forstærket via en musikalsk iscenesættelse.

dc2

dc4

Få et indtryk af serien her:

http://www.youtube.com/watch?v=sIW5XtZJBP4

eller her:

http://www.youtube.com/watch?v=l_8hOai9hGQ

Seriens succes har været tiltagende over de sidste år, og brød for alvor igennem i Danmark sidste år, hvor fiskerne blev udråbt til ”kendisfiskere” (http://ekstrabladet.tv/flash/article1382025.ece) og ”havets nye rockstjerner” (http://www.bt.dk/udland/krabbekaptajnerne-er-havets-nye-rockstjerner). Der findes adskillige fansider og debatfora på nettet og efter sigende er i følge Gallup 650.000 danskere på fornavn med den norske kaptajn Sig Hansen (bare det, at Gallup har brugt tid og ressourcer på dette spørgsmål, er i sig selv interessant). Sig er seriens tough guy og ham med den største båd, Northwestern. Den mest omtalte er imidlertid kaptajnen på Cornelia Marie, Phil Harris, der har opnået heltestatus efter sin død i sidste sæson. F.eks. mindes han på websitet mortorcykelgalleri.dk. Alle opgørelser over seertal viser, at det primært er kvinder, der ser livsstils- og realitydokumentarer, men det er tilsyneladende lykkedes for Discovery Channel af lave en reality-dokumentar-serie, der optager mænd.

dc3

Lydsiden

Livsfarlig fangst blev i 2007 nomineret til en Emmy for ”Outstanding Sound Mixing For Nonfiction Programming”, og det er også tydeligt, at der er arbejdet igennem med den lydlige iscenesættelse, der overordnet består af fire lag: Titelmusik, episodetema, underlæsningsmusik og en fortællerstemme i voice-over.

Afsnittene indledes med titelmusik, der slår stemningen og målgruppen an. Temaet skifter fra sæson til sæson og fra land til land, men stilen er den samme: guitardomineret AOR-rock. Der er tale om rigtig truckermusik til havets truckere, f.eks. har Bon Jovi’s ”Wanted Dead or Alive” været anvendt. Ud over titelnummeret anvendes der også sange, der er udvalgt, indholdsmæssigt tilpasset og nogle gange direkte komponeret til den enkelte episode – her har sange med f.eks. Vienna Teng og Johnny Cash været brugt. Denne musik ligger i lydbilledets midterleje – ikke så langt fremme som titelmusikken og ikke så tilbagetrukket som underlægningsmusikken, men akkompagnerende handlinger og stemninger.

Længst tilbage i lydbilledet ligger underlægningsmusikken, der umærkeligt blander sig med seriens reallyde af mortorstøj, vindens og bølgernes susen, skramlen med tejnernes og wirernes hvinen på kranen. Musikken er symfonisk og er produceret af Amygdala Music, som er en musikproduktionsgruppe ledet af Leslie Beers gift med produceren bag serien, Thom Beers. Sammen med reallydene skaber musikken filmens grundtone, der bedst kan karakteriseres som en dyb bevægelig rumlen, hvor musikkens puls og dynamik til sider træder frem og fastholder spændingen, bedst som vi er ved at slippe den.

I forbindelse med lydsiden bør også nævnes de beep-lyde, som, sammen med en visuel sløring af munden hos den der taler, er med til at censurere grimt sprog. Denne lyd bliver anvendt så ofte, at det til tider kan være svært at følge med i, hvad det egentlig er, der tales om.

Det mest overraskende ved seriens lydside i den danske version er (for mig) imidlertid Nis Bank-Mikkelsens dybe fortællerstemme, der i voice-over blødt og roligt leder os igennem serien, og ligesom musikken er med til at fastholde og skabe fornyet opmærksomhed. Når han åbner munden er alt godt og sandt og rart. Hans stemme er vel blevet indbegrebet af seriøs, kultiveret og autoritativ oplæsning. Det er netop det, som radio- og nu tv-satireprogrammerne Rytteriet parodierer f.eks. med hans deltagelse i indslagene om bogmagasinet Pegasus med Bodil Jørgensen i rollen som værtinde. Her sidder Nis Bank- Mikkelsen nøgen i en stor lænestol og læser digte som ”Når Vagn vasker vogn” og ”Når Henning handler hest” akkompagneret af blød pseudo-Jan Johansson-jazz i baggrunden. Denne selvironiske brug af den ikoniske stemme kan ikke undgå at påvirke min oplevelse af Livsfarlig Fangst. Intet tyder på, at serien ikke skal tages alvorligt, men med lyden af Æslet fra Peter Plys, radioromaner, Det gamle Testamente og ikke mindst oplæseren fra Pegasus klingende i baghovedet opstår en absurd og underholdende oplevelse af en iscenesat selvhøjtidelighed. Så selvom man ikke tilhører målgruppen, kan man godt blive underholdt af at lytte til Livsfarlig Fangst.

Nis Bank-Mikkelsen som oplæser i Rytteriets bogmagasin Pegasus. Her sammen med Bodil Jørgensen som Magasinets værtinde.

Nis Bank-Mikkelsen som oplæser i Rytteriets bogmagasin Pegasus. Her sammen med Bodil Jørgensen som magasinets værtinde.

Lyt til nogle af Nis Bank-Mikkelsens oplæsninger i Pegasus: http://www.youtube.com/watch?v=q8q9dE_Y5pc

Auditiv og visuel højtaleræstetik

Mænds højtalere og højttalende kvinder
Måske er det bare en skrøne baseret på fordomme om det andet køn, eller også er der noget om snakken: At den gode lyd optimeret via hi-fi-gear er mandens domæne, som kvinder ikke har meget forståelse for og ofte modarbejder i tale og handling. Ved at google ”kvinder og højtalere” fik jeg bekræftet, at der bliver udkæmpet små magtkampe rundt omkring højtalerne i de danske hjem. F.eks. faldt jeg over Anders’ blog om dit og dat, der d. 31. juli 2008 bringer dette billede med følgende kommentar: ”Kom lige hjem i dag og så denne potteplante-placering direkte foran mellemtonen på min center-højtaler. Da jeg kommenterede den, mente hun bestemt at den ikke stod i vejen for noget der … Suk!”

Billedet er fra "anders' blog om dit og dat"

”Kom lige hjem i dag og så denne potteplante-placering direkte foran mellemtonen på min center-højtaler. Da jeg kommenterede den, mente hun bestemt at den ikke stod i vejen for noget der … Suk!” ("anders' blog om dit og dat", d. 31. juli 2008)

Men jeg stødte også på vrede kvinder, der elskede store højtalere og var trætte af at blive sat i bås. Så for ikke at generalisere unødigt, vil jeg i det følgende nøjes med at tage afsæt i min egen hverdag.

Den optimerede lyd(oplevelse)
Jeg er nemlig gift med en af disse højtalermænd, der netop har skiftet sine sorte Linn Keilidh gulvhøjtalere ud med et par Dynaudio Contour standerhøjtalere i birdeye-træ. Han har både købt og solgt på dba.dk for at kunne få råd til den ypperligste lydoplevelse uden at vælte hele familiens økonomi. Jeg har kritisk været med på sidelinjen, og min rolle har mest været at diskutere placering, priser og udseende – ikke udseendet på selve højtalerne, for det var ikke til diskussion, men de grimme højtalerstanderne fik jeg sagt fra overfor. Det medførte, at min mand selv konstruerede nogle rå betonfødder, som jeg godt kunne leve med pga. deres originalitet og rustikke look. Et andet kompromis, han måtte gå på, var, at højtalerne optimalt set burde placeres en meter ud fra bagvæggen, så de kom til at stå et godt stykke ude i stuen, hvilket han trods alt godt kunne se det uhensigtsmæssige i. Og så har jeg været med til at lytte (i begyndelsen mest for husfredens skyld) for at sammenligne forskelligt gear, så jeg fik helt ondt i ørene af koncentration. Vi har løbende fået højtaler- og signalkabler sendt hjem fra England via Ebay til en meterpris på flere tusinde kroner (heldigvis var der også et par brugte i Esbjerg), for at lytte os frem til den rette synergieffekt mellem signalkilde, forstærkerdele, kabler og højtalere.
Nu går alle enkeltdele så op i en høj-optimeret lydoplevelse, og selvom det ikke ser godt ud og fylder meget, kan jeg godt høre forskellen. Det nye gear har sammen med vores fælles ”lytteproces” fået mig til at åbne ørene og har ændret ved min lydoplevelser af både musik, radio, film og tv. Jeg opdager nuancer og detaljer i musik og film, der før forsvandt, og så kan vi skrue godt op for lyden, uden at den virker anmassende. Selvom jeg stadig synes, at store højtalere i en privat stue er grimme, så er dårlig lyd også grim. Øjets æstetik må gå på kompromis med ørets, og selvom B&O gør et forsøg på at koble de to, så er deres lyd endnu ikke high-end blandt hi-fi-entusiaster.

Teknologi, fra-lytning og til-lytning
Børnene var igennem en lignende proces i forbindelse med andre teknologier. Tidligere havde de ikke deres eget musikanlæg og hørte derfor musik ved at lade mobiltelefon ligge på bordet med højtalerfunktionen sluttet til eller ved at lade musikken strømme fra de bittesmå højtalere i deres bærbare computere. Med mindre man befandt sig på en afstand af en halv meter fra højtalerne, blev musikkens diskante frekvenser for mine ører til ugenkendelig og forstyrrende støj. Selv forsøgte jeg at lytte musikken fra børneværelset ’fra’, men børnene så ikke ud til at blive generet af den dårlige lyd. Men det måtte nødvendigvis have konsekvenser for deres lytning og oplevelse. Vi (dvs. min mand) skaffede nogle satellithøjtalere med tilhørende sub-woofere, der kunne tilsluttes computerne. Forskellen var indlysende, børnene var overraskede og opløftede, og vi så dem ikke resten af ugen. De begyndte at lytte, og musikken fik en plads ikke kun som baggrundsstøj, men som noget man lyttede ’til’ og ikke ’fra’. De er nu blevet optaget af musikken på en helt anden måde; diskuterer detaljer i musikken, spiller ”fede” sekvenser for hinanden osv. Og lyden overgår langt det konfirmationsanlæg fra 80’erne, som jeg selv lyttede til i deres alder.

Oplevelsen af ‘den gode lyd’
Medier og medieteknologiers forskellige potentialer i lydgengivelsen er selvsagt en vigtig faktor for lydoplevelsen og vores måde at lytte på både historisk og aktuelt. Der bliver produceret god lyd og også meget nøje tilrettelagt og velovervejet lyd både som musik, radio og lydspor til film. Men hvad nytter det, hvis ikke modtageren benytter en medieteknologi, der er i stand til at gengive det? Jeg er ikke ingeniør og kan ikke sætte lyden på mål og tal, men jeg ved fra min egen hverdag, at oplevelsen af  ‘den gode lyd’ gør en forskel såvel æstetisk, som socialt og identitesmæssigt – og for såvel mænd som kvinder og børn.

Iben Have

Powered by WordPress | Blogdesign af Christian Brink